Efter halvanden dags regnvejr, var vi klar til en god lang kajakdag på havet.
Vejrudsigten sagde sol og kun lidt skyer –og det holdte da
også fint indtil kl. ca. 0930 hvor vi satte kajakken i vandet. I horisonten
over den Tasmanske bugt kunne vi se massive sorte skyformationer, men de syntes
at lige nogle timer borte, så vi kastede os friske ud i det.
Turen skulle gå 10-12 km. rundt om Pepin Island, som er en
smuk ø, der fra stejle klipper mod havet, rejser sig højt, smukt og frodigt ind
mod midten.
Vi var godt udstyrerede med en meget stabil toer havkajak,
som betyder at man skal kvaje sig grundigt for at tilte den omkring, selv i
rimelig hård sø. Prisen der betales herfor er selvfølgelig at den har en lang
og bred vandlinie –læs, der skal padles hårdt til i forhold til de lettere
”High Tech” kajakker. Men med friske arme og høj motivation er det jo blot lidt
ekstra creme på fornøjelsen J
Godt på plads i kajakken begav vi os undervejs, med Neck som
vores ”eco guide”, hvilket betyder at man har fornøjelsen af selskabet med en
gut, der bare ved ALT der er værd at vide om de farvande man bevæger sig
igennem.
Neck fortalte f.eks. undervejs om de naturlige dæmninger af
sten, som gennem tusinder af år, grundet vandets strømninger har skabt
kilometer lange strækninger som beskytter landet mod havets kræfter. Igen her
har naturen været forud for vi mennesker J
Videre rundt mødte vi hobetal af forskellige små og store
havfugle. Nød synet af dem i fuld fart 10 cm over bølgerne. Nogle landede få
meter fra kajakken og svømmede lidt med os, mens de sikkert undrede sig lidt
over, hvad søren det var for en stor ”mærkelig fisk” der kom forbi!
Ca. halvvejs rundt mødte vi en koloni af pelssæler, som lå
og fedede den på klipperne, mens vi langsomt padlede forbi. De kiggede noget
nysgerrigt på os, men selvom Stinna fløjtede efter dem, gad de ikke at lette
lufferne og komme ned og lege J.
De havde garanteret netop konsumeret deres frokost i form af små fisk og
blæksprutter –og så forstår man da fint, at der skal slås mave nogle timer!
Videre rundt langs kysten padlede vi under små vandfald og
gennem grotter af forskellig bredde og højde. Nogle af dem med ret frisk strøm,
så her måtte vi begge lægge kræfter i, for ikke at smadre alt for meget ind i
klipperne!
Da vi var kommet ca. 2/3 rundt om øen, ramte vi
tidevandsstrømmen, som komfortabelt leverede halvdelen af kraften som bragte os
videre rundt. Vi passerede små fuglekolonier med reder og nyfødte unger –og
slutteligt gennem et lille lavvandet flod delta –kom vi tilbage, næsten til
udgangspunktet.
Her fik vi hevet kajakken op –af med det våde tøj og på med
tørt –Herligt!
Selvom at det ikke blev en solskinsdag med stille vand –var
oplevelsen fantastisk. Frisk vind –lidt god bølgegang og regn i ansigtet. Skønt
at være i –og næsten i eet med naturen !
Men på denne tur i en toerkajak sad jeg forrest, hvilket jo
betød, at jeg egentlig ikke skulle lave andet end at være kameramand (kvinde) J Og det gjorde
selvfølgelig en kæmpe forskel! På denne måde skulle jeg bare padle med når jeg
kunne -og kunne, når jeg havde brug for det, slappe af og genvinde bevægelsen i
højre arm. Så det var en fantastisk oplevelse og selvom, at der var noget
bølgegang, så blev jeg på ingen måde søsyg, og jeg havde ikke engang taget
hverken piller eller sat søsygeplastret på J
Det eneste der var en anelse besværligt var, at skulle ind
og ud af kajakken. Ikke at vi gjorde det ret mange gange, men det var svært at løfte
mig selv op, og det var lidt akavet at skulle få det højre ben ind i kajakken
og få det placeret ordentligt. Men igen var der masser af hjælp at hente. Både
Kim og Neck var super søde til at hjælpe, men jeg har sgu stadig lidt svært ved
at erkende, at der bare er ting jeg skal have hjælp til! Jeg bliver stadig en
smule forlegen, når jeg sådan er lidt hjælpeløs, men det kan jeg jo desværre
ikke gøre så meget ved. Og det ville jo være rigtig ærgerligt, hvis jeg ikke
fik alle disse oplevelser med bare fordi jeg er flov over mit handicap. Så bid
tænderne sammen og spring ud i det!!! Det må være mit nye mantra J
Så ud over det at komme ind og ud af kajakken, og at jeg
efter at have siddet i den i 6 timer i streg var blevet meget stivbenet, så nød
jeg det i fulde drag. Og Necks viden og måden at fortælle på gjorde bare hele
oplevelsen endnu bedre. Det var super spændende at høre ham fortælle om
området, havet og marinelivet. Vi v ar selvfølgelig også heldige, at det kun
var Kim og jeg for på den måde kunne vi rigtig spørge løs og tilrette turen, så
den passede os bedst.
Jeg vil helt sikkert prøve det igen, og vi leger da også med
tanken om at anskaffe os en toerkajak når vi kommer hjem – vi bor jo et
fantastisk sted, hvor det er perfekt at cruise rundt i netop en kajak. Jeg
håber bare, at det ikke var for hårdt for Kim sådan at have mig på slæb -om man
så må sige J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar