Gennem noget af den værste regn jeg nogensinde har set er vi nu ankommet til Omarama, som ligger ca. 320 km sydvest for Christchurch. Det er her Kim skal på svæveflyverkursus de næste 2 dage, og jeg håber, at jeg kan få taget mig sammen til også at komme op at flyve Jeg vil faktisk rigtig gerne, men er bat då nervøs for hvordan det skal gå med min gyro der er helt ude af balance (om man så må sige).

Men nu hører jeg lige hvad Kim siger til det, og så beslutter jeg mig – men jeg tror nu nok, at jeg tager op. Jeg mener, hvor ellers i verden kan man svæveflyve hen over så smukke landskaber, og hvis ikke jeg prøver finder jeg jo aldrig ud af, om det er noget jeg kan holde til. Jeg må tage én af de mange transportsygepiller jeg har med, og så håbe på det bedste! J

Nå, men byen her Omarama står med store fede bogstaver på kortet, så vi så frem til at komme til en by af en hvis størrelse, sådan at vi kunne få handlet lidt ind. Vi manglede bl.a. gas samt en varmeblæser. Men da vi ankommer til byen viser det sig, at den består af en ”hovedgade” der ender i et T-kryds, hvor begge de tværgående veje fører direkte ud af byen. Og tanken om at skulle boltre sig i nogle af de New Zealandske varehuse blev hurtigt helt glemt, da byens eneste supermarked er lille bitte og har kun de allermest fornødne ting. Derudover kan man godt mærke, ar priserne er sat efter udbud og efterspørgsel – for det er sørme en anelse dyrt. Vi ville lave Spaghetti Carbonara til aften, og tænk sig, en lille bakke champignon kostede 30 kr!!

Bytte bytte købmand så ble der købt ind og så var det ellers på jagt efter et sted at sove. I udkanten af byen ligger der en stor flod som her om sommeren er næsten udtørret, så der kørte vi ned og parkerede vores lille hjem ved den smule vand, der trods alt løber. Og hvor var det bare et smukt sted! Fuldstændig omringet af bjerge, rislende vand og en luft så klar. Samtidig var det holdt op med at regne, og der var mange store huller i skyerne som solen strålede igennem. Og i solen føltes det som 25 grader, så det var pragtfuldt bare at sidde og lade sig solstege J

Efter en dejlig men MEGET kold nat kørte vi op til svæveflyvningen, og Kim blev hurtigt sat i gang. Jeg aftalte med dem, at vi ser p vejret i morgen, men hvis det er ligesom i dag, så har jeg besluttet at jeg gør det….

Mens Kim var godt i gang kørte jeg ned på den lokale campingplads og fik sat strøm til alt elektronikken, gjort rent i vores hjem, vasket tøj og taget et dejligt langt varmt bad – FANTASTISK J

Da jeg kommer ned og henter Kim på flyvepladsen fortæller han, at det har været helt fantastisk, og han har selv fået lov at styre på det meste af turen. Han indrømmer dog – en anelse hvid i hovedet – at det har været MEGET tæt på, at han har, måtte gøre brug af den i flyet anbragte brækpose….. J

Så efter 5 minuttet siddende på græsset for at få maveindholdet på plads, kører vi forbi vores lille lokale supermarked og køber bøffer til aften (mums) og vender derefter næsen tilbage mod campingen.

Nu er jeg så spændt på i morgen, hvor det også er min tur til at opleve smukke New Zealand siddende i et stille, glidende svævefly J Så indtil da – go´ nat J

P.S. Rent tilfældigt har vi lige fundet ud af at New Zealand går på vintertid i nat! Så urene skal stilles en time tilbage kun en uge efter at vi lige har stillet dem en time frem – ja ja, frem og tilbage er jo lige langt som de siger J

P.P.S. Havde ikke kunne lægge videoen fra Singapore op, men det er lykkedes nu – nyd turen med Handitrans J