Op op og op - og så ned, ned og ned!!!!

I dag stod morgen i vandringens tegn, og vi havde udset os en fin lille 1.5 kilometers rundtur, som skulle tage os ca. en trekvarters tid i mit tempo. I baghånden havde vi, at turen kunne udvides op til et udsigtspunkt over gletcheren, hvis jeg følte mig frisk nok efter første etape. Den anden del var angivet lidt diffust, men vi anslog det til ca. 5 km og vel så et par timers vandring. Ambitiøst, men vi måtte jo se på det. De første 1.5 km gik fint, hvor vi bl.a. krydsede en flot hængebro over floden. Stien var ok at gå på, om end lidt stejl og nogle pænt høje trappetrin undervejs. Efter en god halvtimes tid nåede vi første punkt, og skulle der beslutte hvorvidt vi skulle fortsætte op til gletcheren eller gå ned igen.

Jeg var fuld af optimisme og gå-på mod og ville forsøge at gå hele vejen derop. Stien gik gennem tæt regnskov, og jeg måtte hurtigt sande at det gik opad, og jeg mener OPAD! Men med stokken i den ene hånd og Kim fat under den anden arm, gik det støt og roligt opad. Ca. 200 m. før målet havde vi gået i godt 2 timer. Jeg var nu ret træt, men foran åbnede regnskoven sig, frem kom også en ca. 100 m. bred flodsænkning fuldt med store klippeblokke, og derudover en 3 m. bred flod af gletchervand i midten. Det tog lidt tid at finde den bedste vej gennem klipperne og frem til vandet, som vi krydsede ved at balancere fra sten til sten. Det var egentlig ikke fordi floden var bred eller dyb, men der var meget fart på vandet som brusede af sted. Med min dårligere balance, var det nu noget nervepirrende at skulle stavre med stok over sten samt vandet. Heldigvis skubbede Kim bagpå når der skulle laves et lille hop.

Vel over floden skimtede vi udsigtspunktet et par hundrede meter væk og pænt stejlt opad. Men vi knoklede på og endelig var vi der. Fantastik udsigt fra den lille træ platform udover gletcheren der lå kun godt 500 m. væk, med regnskoven som forgrund og bjergene som baggrund. Efter et kvarters skøn pause og en lille fotosession begyndte udfordringen med at komme vel ned igen.

Selvom tyngdekraften her er din ven, så modarbejdede min skinne mig meget da jeg slet ikke kunne bøje min højre ankel. Jeg måtte også sande at kadaveret så småt begyndte at give op, men som Kim sagde, var hjemad er nedad. Kim lagde godt med kræfter i at hjælpe med balancen nedad, og skubbe på under de mange små bump opad. Endelig kom vi ned igen og synet af vores camper tillige med en sandwich og en ingefærøl var tiltrængt, efter det der endte med at blive til godt 4.5 time, ca. 14 km og 350 højdemeter både op og ned.

Det havde jeg ikke troet muligt, men er overrasket og stolt over, hvad jeg med stædighed netop har gennemført!

Nu må vi så se om jeg overhovedet kan komme ud af sengen i morgen….. J