Blenheim-Omaka-Kaikoura

 

 

Blenheim

Med små to døgns silende regnvejr var Stinnas og min beslutning, ikke overraskende, indendørs aktiviteter.

Det er første gang i de hidtidige 3 uger, at vi har skullet finde på noget sjovt og interessant som ikke foregår udendørs. Ganske uvant.

Nå men så er Blenheim ikke det værste sted at være, da det er herfra at nogle af verdens bedste Sauvignon Blanc vine kommer, tillige med ikke helt uefne hvidvine på Pinot Gris og Chardonnay druer.

Vi skal heller ikke glemme at nævne de glimrende røde vine af Pinot Noir, så der var jo en del af give sig i kast med.

Meget belejligt havde vi i den kortmappe Kipling Travel havde givet os, et glimrende kortudsnit over Blenheim regionen, så det var jo blot med at få plottet de vinhuse vi ville besøge ind – og så ellers i gang J

For eventuelle vinnørder blandt denne blogs læsere, nævner vi lige vingårde som: Fromm, Cloudy Bay, Herzog, Giesen, Nautilus og Brancott. Så er tonen lige som slået an!

Udover vi naturligvis fik smagt på ca. 25 skønne vine, må vi simpelthen fremhæve fornøjelsen ved at køre i svagt efterårsfarvede orange og røde vinmarker med de grønne bjerge som baggrund. Desuden en åbenhjertighed og imødekommenhed, når vi kom ind på gårdene. Her er ikke noget af den ”næsen i sky professionalisme” som desværre ofte sniger sig lidt ind på de større franske og italienske vingårde.

Næ nej, her mere i retning af: ”G´day, velkommen hertil – og nu skal I høre hvad vi vil foreslå at I smager her hos os”.

Det var simpelthen en fornøjelse – og naturligvis måtte vi lige have en flaske Pinot Noir med hjem i camperen. Hmm den matchede lammebøffen og rôstierne perfekt J

 

Omaka

Her på andendagen af de indendørs sysler, gik turen til Omaka Aviation Heritage Center, som er et ret fantastisk flymuseum, med fokus på første verdenskrig.

Idé og pengemanden bag museet, er Sir Peter Jackson – og ja, det er ham med Ringenes Herre trilogien!

I 15 store, naturlig størrelse, opbyggede tableauer, med både originale og nogle replica fly, beskrives både flyene, deres baggrund, historie og anvendelse.  Herudover er der et væld af personlige ejendele fra krigshistorisk kendte personer udstillet.

Jeg vil blot nævne Baron von Richthofen (Den røde baron) og Hermann Gôring (Rigsmarskal under anden verdenskrig, men flyver es under første).

 

Man ser  f.eks. de originale uniformer som de bar, personlige breve – og for ”Den røde barons” vedkommende, helt unikke flydele fra det legendariske røde 3 dækker fly, han var så berømt for –og til sidst blev skudt ned og døde i.  Jeg må bare nævne at en engelsk soldat som kom frem til det nedstyrtede fly, tog sin bajonet og skar det tyske kendingsmærke ”jernkorset” af flyets ene vinge.

Det er nu udstillet ved siden af et tableau hvor man ser det nedstyrtede fly og en død von Richthofen omgivet af engelske soldater.  Det er så livagtigt lavet, at man sgi næsten føler historiens vingesus!

Men det er jo ikke overraskende, når man ved, at de folk som har bygget alle tableauerne – er de som lavede special effects til den tidligere nævnte film trilogi.

Godt med en regnvejrsdag – Det museum SKAL opleves J

For mit vedkommende var det at skulle på museum en blandet fornøjelse. For det første fordi første verdenskrig ikke lige er det der interesserer mig mest (undskyld hvis jeg fornærmer nogen J ) og for det andet fordi det at skulle traske rundt i langsomt tempo i et par timer godt kan være lidt hårdt for mig. Nå, men da det alligevel silede ned udenfor tænkte jeg, at et eller andet skulle vi jo tage os til, og da verdenskrigene interesser Kim meget måtte jeg vel ”bøje” mig og følge med J Så af sted det gik. Vi havde aftalt at jeg først prøvede bare med stokken, men hvis jeg blev for træt så hentede vi bare kørestolen ude i bilen.

Lige idet vi træder ind på museet møder vi en meget snaksaglig og vidende ældre herre – som var guide på museet. Han fortæller om det ene og det andet, og sytten andre ting. Han fortæller bl.a. at rundturen rundt på museet taget, hvis man læser alle skiltene til flyene, ca. 2 ½ time. ”Pyha” tænkte jeg det ved jeg slet ikke om jeg kan holde til – fysisk. Men inden jeg nærmest har tænkt tanken til ende peger han over mod vægen, og der står 3 kørestole til fri afbenyttelse!!! Så mig op i en stol og så var vi kørende J Halvt igennem turen var jeg blevet en anelse træt af at sidde ned, så jeg trampede lidt rundt med stokken. Med det samme kom en anden guide hen til os og spurgte om han skulle tage stolen for os så vi (læs Kim J ) ikke skulle skubbe en tom stol rundt. Vi valgte dog at beholde den, og den kom da også lidt i brug senere.

Så igen må vi konstatere at New Zealand er et MEGET handicapvenligt land. Det er da fantastisk at de på et sådan museum bare har 3 kørestole til rådighed. Jeg må sige at jeg er meget imponeret, og det gjorde hele museumsturen meget nemmere. Og for god ordens skyld må jeg hellere nævne, at jeg rent faktisk syntes at det var ret interessant. Så alt i alt fik vi alligevel noget godt ud af 2 ualmindelige regnvåde dage J